Hvad er peptider, og hvordan virker de i kroppen?
Peptider består af flere aminosyrer, som er kroppens byggesten og hjælper med at danne proteiner. Blandt andet hjælper de med at støtte hudens egen kollagen- og elastinproduktion, hvilket bidrager til en blødere, fastere og jævnere hud.
Vidste du, at kroppen generelt ikke ville fungere normalt uden peptider? Det skyldes, at det er et stof, der naturligt findes i hver eneste celle i kroppen og fungerer som en slags budbringer til andre celler.
Derfor har peptider flere forskellige egenskaber – lige fra at danne hormoner og enzymer i kroppen til at udglatte rynker og berolige hudfølsomhed.
Forskellen mellem peptider, proteiner og polypeptider
Både peptider og proteiner består af aminosyrer. Den største forskel mellem dem er, at proteiner indeholder flere aminosyrer.
Peptider er altså mindre end proteiner, samtidig med at de er dele af proteiner.
- En kæde med 10 eller flere aminosyrer kaldes oftest for polypeptider.
- En kæde med 50 eller flere aminosyrer danner et protein.
Både peptider og proteiner er ingredienser, der giver en friskere hud, og som både bruges i hudpleje og findes i en næringsrig kost.
Hvorfor er peptider i hudpleje så populært lige nu?
Lige nu er peptider en af de mest trendy ingredienser inden for hudpleje – det er nærmest en rigtig "it"-ingrediens. Hvad gør den så populær, tænker du måske?
En af grundene til, at mange hudplejenørder har fået øjnene op for dem, er, at der er udført en hel del studier og forskning omkring dannelsen af peptider som hudplejeingrediens.
En anden grund er, at hudpleje, der indeholder denne "it"-ingrediens, giver effektive resultater.
Peptider i hudpleje mod tidlig ældning
Kort sagt kan du med hjælp fra peptider holde din hud mere ungdommelig, samtidig med at du forhindrer rynker og fine linjer i at dannes.
Det skyldes, at peptider kan påvirke huden til at danne både nyt kollagen og elastinfibre, hvilket giver en fastere og mere fleksibel hud.
Oftest finder man peptider i hudplejeprodukter, der forebygger tidlig ældning. Ifølge hudlæger mister man omkring en procent af hudens eget lager af kollagen om året, efter man er fyldt 30 år.
Det kan føre til, at huden bliver slappere, mister sin elasticitet, og at rynker samt fine linjer begynder at dannes.
Derfor inkluderer man gerne peptider i hudplejeprodukter, fordi de har evnen til at kommunikere til huden om at producere mere kollagen. Det resulterer i en fastere og jævnere hud. Vil du udforske flere produkter og rutiner, der fokuserer på fugt, barrierestøtte og ingredienser som peptider og hyaluronsyre, kan du starte blandt vores hudpleje.
Flere hudfordele med peptider
Peptider bidrager ikke kun til at gøre din hud mere ungdommelig, mere fleksibel og fast. Man har også set, at peptider kan styrke hudbarrieren, hvilket hjælper med at gøre huden mere modstandsdygtig over for ydre faktorer.
Sådan kombinerer du peptider i hudpleje med andre ingredienser
Frem for alt har peptider bedst effekt, når man kombinerer dem med andre plejende ingredienser.
Peptider og hyaluronsyre
Sammen med hyaluronsyre bliver huden mere fugtet, fyldigere og mere elastisk. For en nem start med denne kombination kan du teste vores Collagen Hydrogel Hyal Mask, der indeholder både kollagen og hyaluronsyre for et ekstra fugtgivende boost.
Peptider og retinol
Det giver også gode effekter at kombinere peptider med retinol. Retinol består af A-vitamin, som visse hudtyper – især sensitive – har svært ved at tolerere.
Da peptider hjælper med at styrke hudbarrieren, kan de hjælpe mere sensitive hudtyper med lettere at tolerere retinol og dermed give fine resultater, uden at huden bliver irriteret.
Forskellige typer peptider og deres egenskaber
Som sagt findes der flere forskellige peptider med flere forskellige egenskaber.
- Palmitoyl Oligopeptide – bidrager til at reducere synligheden af fine linjer.
- Palmitoyl Tripeptide – gør huden fastere.
- Hexanoyl Dipeptide – stimulerer cellefornyelsen.
Men vidste du, at peptider også kan give dig længere vipper?
Peptider for længere vipper – derfor findes de i Xlash Eyelash Serum
I Xlash Eyelash Serum bruger vi en kombination af peptid og biotin, der hedder Biotinoyl Tripeptide-1. Den specifikke kombination ses ofte i produkter, der skal fremme hårvækst.
Den er dybt fugtgivende og hjælper vipperne med at vokse sig lange, stærke og fyldigere – især i kombination med et plejende vippeserum i din daglige rutine.
Det er dog ikke kun biotin peptide, der gør, at Xlash Eyelash Serum virkelig virker og hjælper dig med at få længere vipper.
I den virksomme formulering findes højmolekylær hyaluronsyre, der fugter vipperne og holder dem sunde. Xlash indeholder også grøn te, der beroliger huden og balancerer de aktive ingredienser. Vil du nørde endnu mere i, hvordan vores aktive peptider virker i vippeserummet, kan du læse vores ingrediensguide om Biotin Peptide.







